Michael

Michael

tirsdag den 27. august 2013

Reception fredag den 13

Fredag den 13 september udkommer "Dyrk ikke natten på det nyåbnede forlag "Chokoladefabrikken".

  Enhver der læser denne her blog er hermed inviteret.

Ideen med forlaget er at få mulighed for at udgive løbende. Det vil sige få mere tid til at skrive romanerne og bruge mindre tid på at få et forlag til at udgive dem. Nu gør vi det selv – og forretningsplanen er enkel;
Vi vil sælge bøger nok til at det kan betale prisen for at trykke den næste bog.

Jeg har to gange tidligere i mit liv oplevet at noget voksede hurtigt og kreativt. Den ene gang var da punken startede – den anden gang var da computerspilsbranchen startede. I begge tilfælde var nøgleordet selvorganisering, at vælge at arbejde sammen med sine venner, holde sig fra det allerede etablerede og skabe sit eget. Det betød at man selv definerede reglerne og produktet fik sin helt egen ånd.

Det gjaldt både mit samarbejde med Jesper Siberg i 1981, da vi udgav ”Mørkets splintrede øje” på Irmgardsz. Det gjaldt også da jeg gik sammen med Simon Andreasen udgav computerspillet (og romanen) ”Blackout” på Deadline i 1997. Og det er lidt efter samme recept jeg har dannet forlag sammen med AnneMette. Så nu sender vi altså ”Dyrk ikke natten” på gaden.

Fredag den 13 september er derfor dagen hvor vi fejrer, både forlagets start og at bogen udkommer. Det sker med gratis musik og champagne. For vi gendanner  Valeur / Siberg, for første gang siden 1986. Så Jesper Siberg vil akkompagnere min oplæsning af tekster fra ”Dyrk ikke natten”.

Det hele bliver holdt i Chokoladefabrikken, på Nørrebro (Heimdalsgade 14, 4tv).  Vi starter klokken 17 og slutter ca. 21. Og regner med at læse op nogen gange i løbet af aftenen, så alle har en chance for at høre noget, selvom de ikke er der hele tiden.

Vi har ingen anelse om hvor mange der kommer, men ville godt være lidt forberedt rent champagnemæssigt, så hvis du klikker dig ind på  chokoladefabrikkens facebookside og tilmelder dig gør du det lettere at købe ind for os (men man må selvfølgelig også gerne komme uden at melde sig til).

PS: Vi har ikke nogen Dan-kort dims på stedet – men regner med at skaffe en cigarkasse med lidt byttepenge. Så der vil være mulighed for at købe bogen (til nedsat pris) hvis man har lyst – og Jesper Siberg vil også ha cd´er med der kan købes.

Håber at se dig

5 kommentarer:

  1. web-butik? fb-side? jeg nysgerrige kan ikke komme d. 13. men tillykke! og knæk og bræk med udgivelsen og chokoladefabrikken!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene, det skulle være i orden nu, undskyld utjek ;) /Anne Mette fra Chokoladefabrikken

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene.
      Undskyld jeg kan godt se det.
      Vi har LIIGE sat den op og troede at de to links var aktive. Kigger på det i aften :)

      Indtil videre har du linket her:
      https://www.facebook.com/forlagetchokoladefabrikken?fref=ts
      Det er til Facebooksiden. (Den hedder forlagetchokoladefabrikken - uden mellemrum mellem de to ord.)

      Fra den side kan man også komme ind i butikken:
      https://www.facebook.com/forlagetchokoladefabrikken/app_150178545006427 )

      Og endelig er der min hjemmeside www.michaelvaleur.dk

      Tak for du lige gjorde mig opmærksom på det :)

      Kærlig hilsen
      Michael Valeur

      Slet
  3. Hej Michael,
    Tillykke med jeres nye store forlagsprojekt og din bog!
    Knus
    Lone

    SvarSlet