Velkommen til min blog. Hvor det jeg først og fremmest
bruger tid på det jeg skriver og de kreative samarbejder jeg er i gang med. Jeg har en klar fornemmelse af hurtigt at
kunne drive mit FaceBook netværk til vanvid ved at skrive om hvad der har givet
mig ideen til den ene eller den anden novelle. Om hvordan det er at arbejde på
den nye roman og andre nærbilleder af den kreative proces. På den anden side
ved jeg at en masse i mit netværk NETOP gerne vil drives til vanvid med præcis
den slags ting. Derfor denne blog.
Jeg åbner bloggen i dag – præcis en måned før min
novellesamling ”Dyrk ikke natten” udkommer og kickstarter det nye forlag
Chokoladefabrikken. Bøgerne står i syv grå kasser på mit køkkengulv og længes
efter at blive åbnet. De er urolige om natten og utålmodige efter at kaste sig
over deres mulige læsere – og jeg har ærlig talt temmelig svært ved at styre
dem. Alle der skriver ved hvordan det er. Man vil gerne give dem en god start
på livet.
Mens de stod der i hjørnet og kiggede på mig, fik jeg lyst
til at se hvordan novellerne opførte sig hvis de blev læst op. Før i tiden
slæbte jeg altid de nye digte jeg skrev med ned i Sibergs laboratorium. Et
diminutivt øvelokale der lå i garageanlægget under Bryggervangen supermarked.
Der læste jeg op under de mest utrolige forhold, udover al den elektronik vi
satte til tingene byggede vi også små rum med forskellig akustik. Siddende
krøllet sammen i en betonskakt – eller gående rundt om et dykkehoved, med to
mikrofoner der hvor ørene skulle sidde. Og siden slæbte vi digtene med ud til
oplæsninger på steder, hvor folk virkelig ikke var kommet for at høre digte.
Lange ture på mørke motorveje, hvor digtene enten døde eller fik deres helt
specielle tone. Jeg savnede at få novellerne prøvet af i oplæsnings sammenhæng.
Det var i 1981 jeg mødte Jesper Siberg på pladeselskabet
Irmgards. Han spillede i Scatterbrain dengang og jeg skrev altså digte. Vi udgav ”Mørkets splintrede øje” samme år og
begyndte at turnere Danmark tyndt i noget der næsten var ti år. Yderligere to
udgivelser, seks-syv Roskilde festivaler og rigtigt, rigtigt mange jobs senere,
flyttede Jesper til London og blev der næsten 10 år. Vi så ikke rigtigt noget
til hinanden i den tid, og kun ganske lidt da han kom tilbage og tiden var en
anden. Men så i sidste uge, besøgte jeg ham i M25, med en af mine nye noveller
i hånden. Og vi fandt hele det gamle udstyr frem og kastede os ud i det – og
alting var anderledes og alligevel det samme. Hverken lyd eller oplæsning havde
fundet sin form endnu, men der var alligevel en Valeur-Siberg stemning i det
fra starten. Lykke forevigede et par
minutter af det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar