Den bedste måde at få folk til at læse noget man
har skrevet er at vælge noget genkendeligt. Til gengæld er den bedste måde at
få dem til at fortsætte, at præsentere noget de aldrig prøvet eller tænkt før. Derfor
arbejder jeg med små sanselige ting alle har oplevet; at vågne i natten som
barn, lyden af stemmer i køkkenet eller vinden i de små blade på et birketræ.
Man kan finde de små ting overalt i sit liv. Med det nye er det sværere. Det
folk ikke har set før. For hvad har man oplevet eller tænkt som er helt nyt for
andre?
Det var det spørgsmål jeg stillede mig da jeg sad
med den første novelle i samlingen. Alle novellerne skulle handle om et af de
vigtige øjeblikke, der på en eller anden måde havde forandret mit liv. Enten i
det store eller det små. Og med den første novelle jeg skrev, havde jeg
besluttet at jeg ville finde en ting i mit liv, som jeg aldrig havde hørt andre
fortælle om. Noget der kun var mig – og helst noget jeg ikke engang havde
formuleret for mig selv. Noget der var tåget, mørkt og skjult – selvom det
altid havde været der.
Og ud af ingenting dukkede det med at vågne i
natten op. Da jeg var lille var jeg mørkeræd, så når mine forældre var ude af
huset, f.eks. ovre hos genboen, havde vi den aftale at jeg skulle tænde lys i
mit værelse. Så kunne de se det fra køkkenvinduet derovre fra. Jeg lå i mørket,
der blev gjort blødt og venlig af den orange lampeskærm, og ventede. Nogle
gange føltes det uendeligt, andre gange gik det hurtigt. Og ind imellem faldt
jeg bare i søvn igen. Men for det meste vågnede jeg slet ikke.
Natten var et underligt ikke eksisterende
tidspunkt for mig som barn. Men én nat vågnede jeg ved at min far stod i
døråbningen til mit værelse. Han kiggede ud på birketræet udenfor og sagde ikke
et ord. Han stod der bare. Jeg forstod
ikke hvad han ville, og heller ikke hvad der siden skete den aften… og måske
fordi det ikke mindede om noget andet i mit liv, var det som jeg glemte det –
selvom jeg altid havde det med mig. Det var en oplevelse der lå uden for
sproget, netop fordi den var så anderledes end alt andet.
Netop derfor tog jeg den ind og prøvede at få
oplevelsen til at eksistere i sproglig form. Fik følelsen til at tage form og
få betydning. Og siden var det en af de ting jeg forsøgte at gøre med alle
novellerne. Hente noget der kun havde forlæg i det selvoplevede. Ikke forstået
som almindelige erindringer, der snarere er et forsøg på at gengive ens liv som
det var, men selvoplevede ting der fortalte alt det der ikke havde fået ord
endnu. Et erobringstogt i erindringen.
Novellen der kom ud af det hedder ”Natten”, og kan
hentes for én krone her. Vi ville gerne ha lagt den gratis op, men det kan
man ikke få lov til.
Novellerne blev lanceret digitalt i januar og vi markerede det med oplæsning og musik i Chokoladefabrikken. Jeg læste op sammen med Jesper Siberg. Og siden spillede TROLN. Det blev til fuldt hus og en rigtig god aften – så også en lille tak her på bloggen til både Siberg og TROLN, men også til alle de mange mennesker der kom forbi, lyttede på og skabte en rigtig hyggelig aften.